Det nordjyske ejendomsudviklingsfirma skal etablere et levende grønt boligområde i den helt nye bydel Nærheden ved Hedehusene. Hermed kom- mer firmaets kvalitetsboliger til at indgå i et visionært byudviklingsprojekt, der har fokus på at skabe rammer for en nem hverdag og et stærkt fællesskab. Masterplanen for det samlede område, som på sigt vil rumme 3000 boliger, er netop blevet internationalt prisbelønnet.

Den netop underskrevne købsaftale mellem 2E Bolig Projektsalg og NærHeden P/S omfatter byggeret til 150 ejerboliger. Boligbyggeriet, der får et samlet omfang på 14.000 etagemeter, kommer til at ligge 100 meter fra en ny ambitiøs folkeskole, der bygges som science-skole i partnerskab med LEGO Education. Få hundrede meter fra de kom- mende boliger ligger Hedehusene Station og det fredede naturområde Sejlbjerg Mose samt Naturpark Hedeland, som blandt andet byder på golfbane, skibakke og rideklub- ber. Et grønt parkstrøg, der anlægges tæt ved boligerne, fører beboerne rundt til byens knudepunkter.

Det fuldmurede boligbyggeri udformes med en kombination af fritliggende kædehuse på enten 130 kvm eller 140 kvm i to etager med store tagterrasser – og moderne lejlig- heder på 75-95 kvm i 3 og 4 etagers ejendomme. Husene udbydes til salg som ejerboli- ger med flexible indretningsmuligheder til den travle familie eller seniorparret, der hel- lere end en masse vedligehold vil nyde natur og byens muligheder tæt på. En enkelt af 2E’s ejendomme med lejligheder opføres i 5 etager og etableres samtidig centralt som et slags ekstra synligt landemærke i den nye bydel. De første af 2E Bolig Projektsalgs boliger ventes indflytningsklar til foråret 2018.

God vision, god investering

”I Nærheden synes vi endnu en gang, at vi har fået en enestående mulighed for at pcere vores unikke boliger i de helt rigtige rammer. Med egen skole, nem adgang til grønne områder og kun 20 minutter fra Hovedbanegården kan Nærheden tilbyde noget af det bedste fra forstaden. Oven i kommer noget af det bedste man kender fra byen: Gode byrum, fælles faciliteter og liv i gaden. Det har vi erfaring for, at mange familier finder attraktivt, ” fortæller direktør og ejendomsudvikler Jesper Skovsgaard, 2E Bolig Projektsalg. Han tilføjer, at man hos 2E Bolig med den vision, der er lagt for området, er sikker på, at husene for de kommende ejere også vil vise sig som gode investeringer i fremtiden.

Fælles arealer og faciliteter vægtes højt

Gode byrum mellem husene og attraktive fælles faciliteter vægtes som noget helt centralt i Nærhedens overordnede masterplan, for hvilken Arkitema Architects for nyligt blev belønnet med en World Architecture Festival Award for bedste ”future masterplan”.

Også i 2E Bolig Projektsalgs byggeri er der tænkt nøje over udearealerne, som er designet af Lendager Arkitekter. De private haver anlægges med direkte adgang til grønne fællesarealer og selve fællesarealerne udformes med mulighed for at etablere grillpladser, legepladser og nyttehaver.

Hos byudviklingsselskabet NærHeden P/S er der således også begejstring over samarbejdsaftalen:

”2E’s projekt er på mange måder indbegrebet at det, vi har besluttet skal være kendetegnende for Nærheden – et varieret, men overvejende tæt-lavt kvalitetsbyggeri, der er orienteret mod byens rum og med gode attraktive fælles arealer, der kan være med til at styrke fællesskabet mellem beboerne”, siger Ole Møller, der er direktør i byudvik- lingsselskabet NærHeden P/S.

Mere byggeri på vej i Nærheden

De første boliger i Nærheden – et andet projekt med 48 rækkehuse – er lige nu til salg som projektsalg. Samtidig har Høje-Taastrup Kommune sat sig på flere jordparceller. I første omgang har kommunen købt et areal til et nyt center for springgymnastik, som indvies 28. januar. Næste projekt, som går i gang i 2018, er den nye skole. I alt har kommunen planlagt investeringer i NærHeden for over en halv mia. kr.

2E boliger er kendt fra ”Nybyggerne” på TV2

Mange kender sikkert 2E kædehuset fra TV2’s successerie ”Nybyggerne”, der for øvrigt er tilbage på skærmen med en ny sæson fra medio februar 2017. De nye tilflyttere i 2E’s boliger i NærHeden vil også få mulighed for i et vist omfang at indrette deres egen bolig, idet husene opføres med mulighed for en række valg og tilvalg.

2E Bolig har opført en række arkitektonisk lokalt tilpassede boligprojekter til de samme målgrupper i bl.a. Skagen, Aarhus, Fredericia og Farum samt selvfølgelig i hjembyen Aalborg, hvor byggevirksomheden desuden i øjeblikket bl.a. opfører spændende og eksklusive boliger indarbejdet i byens historiske og bevaringsværdige skibsværftshal direkte ud til Limfjorden.

Kontakt

For mere information, kontakt direktør Jesper Skovsgaard, 2E Group, på tlf: 22 21 06 06 eller js@2egroup.dk eller direktør Ole Møller, NærHeden på 30 50 55 75 og mail.omo@naerheden.dk.

Fakta om Nærheden Tidsplan

  • 2017: Springgymnastikcenter med udkigstårn indvies
  • 2017: Byhave med udekøkken indvies
  • 2017: Boliger byggestart
  • 2017-18: De første beboere flytter ind
  • 2018-19: Skolebyggeri
  • 2020 -21: Ny bro over banen bygges
  • 2017-2035: Byggeri af boliger og nye beboere flytter ind

Nøgletal

  • Projektområdet er på 65 hektar
  • Der skal bygges 3.000 boliger.
  • Der bliver plads til 8.000 beboereBeliggenhedDen nye bydel Nærheden ligger ved Hedehusene Station i Høje-Taastrup Kommune. Fra Hedehusene Station kan man komme til Københavns Hovedbanegård på kun 20 minutter. Få hundrede meter fra NærHeden ligger Hedeland Naturpark med alpin ski- bakke, amfiscene, løbe- og cykelruter, veterantog, golfbane, rideklubber og meget an- det.EjerforholdNærHeden P/S er et partnerskab mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By & Byg. De to partnere ejer hver 50% procent af selskabet NærHeden P/S.Mere information på www.Nærheden.dk


FLERE NYHEDER

LÆS FLERE NYHEDER

HENT VORES PROFILBROCHURE OG LÆS MERE OM OS

hent brochuren

Følg os

Find os på Facebook